Grøn Trepart
Kommunerne kommuniker om omlægningsplaner, skitseprojekter og tiden efter på forskellige måder, men uanset hvilken fremgangsmåde din kommune vælger, skal du holde øje med din e-Boks – mens du venter, kan du blive klogere på, hvad det hele handler om lige her.
Foto: Landskabet ved Horsens kommer til at ændre sig
22. oktober
Af Jacob Svendsen
Noget er på vej fra din kommune – faktisk er der gode chancer for, at du allerede har modtaget det. For selvom det virker til, at de 98 kommuner i Danmark har hver deres måde at informere lodsejerne på, så er det som om, at alle er enige om at sende et lodsejerbrev ud.
Hvis du er lodsejer og har arealer med potentialer i forhold til især vådområder eller lavbundsprojekter, er der altså god grund til at hold med din e-boks.
Der er også ret store chancer for, at du støder på begreberne de to begreber ”omlægningsplaner” og ”skitseprojekter” – men hvad betyder de egentligt?
Hvad er en omlægningsplan helt præcist?
Omlægningsplanen bliver både beskrevet som et projektkatalog, en skitse og et kort over, hvor der eksempelvis er kvælstofholdig jord eller lavbundsjord.
Ifølge et faktaark fra Ministeriet for Grøn Trepart bliver de lokale treparters omlægningsplaner imidlertid beskrevet som:
fuldt dækkende planer for indfrielse af kvælstofindsatsbehovet via arealomlægning, for at mindske behovet for markregulering, og målet om udtagning af 140.000 ha lavbundsarealer inkl. randarealer på landsplan.
Med andre ord er en omlægningsplan en plan for, hvordan man ved hjælp af kollektive virkemidler kan nå i mål med den bestemte kvælstofreduktion – i stedet for, at denne skal findes gennem regulering på markfladen. Det er denne regulering, en del politikere ynder at kalde for kvælstofhammeren.
Samtidig skal omlægningsplanen altså identificere kulstofrige arealer, der ikke længere skal dyrkes som landbrug.
Det er i øvrigt værd at understrege, at omlægningsplanerne ikke er mejslet i sten. De er dynamiske, hvilket vil sige, at skitseprojekterne i dem kan blive droppet, og andre kan komme til.
Hvordan kan det give mening for landbrugserhvervet?
Fordi det giver mulighed for at slippe for kvælstofregulering og klimaafgifter – i hvert fald hvis vi som landbrugere går konstruktivt ind i arbejdet.
Hvad er et skitseprojekt?
Man kan ikke sige risalamande uden at sige mandel. Sådan er det også med omlægningsplanen og skitseprojekterne. Skitseprojekterne er en vigtig ingrediens i omlægningsplanen. De udpeger de områder, hvor det giver mening at lave et projekt – og det er faktisk alt, hvad du skal lægge i dem.
Det er vigtigt at understrege, at fordi dine arealer er tegnet ind i et skitseprojekt, betyder det kun, at det giver mere mening at lave et projekt her end et andet sted. Det handler om potentiale.
På samme måde som med mandelgaven juleaften er det frivilligt, om man vil være med. Faktisk kan du helt risikofrit gå med i det, der hedder en forundersøgelse. Det er her, kommunen undersøger, om det overhovedet giver mening at lave et projekt på de arealer, der er indtegnet i skitseprojektet.
Måske er der kabler, der ligger i vejen, måske er det ikke kosteffektivt, måske vil lodsejerne ikke være med. Alt muligt skal undersøges – også helt præcist, hvordan et eventuelt projekt skal afgrænses.
Apropos det med mandler og risalamande: Måske skulle du overveje at sige ja tak – altså at være positiv over for at deltage i skitseprojekter og forundersøgelser. Det kan du nemlig gøre uden at involvere dig og give løfter.
Samtidig er der mulighed for, at det kan komme dig til gode. Det handler ikke om, at der er en marcipangris på vej i den retning. Det handler om, at der for dig som lodsejer også kan være gevinster i at deltage. Mere om det senere.
