Claus Fenger er stærk utilfreds med den nye kvælstofregulering
04. juni
Af Jacob Svendsen
Claus Fenger og hans planteavlsrådgiver skal holde tungen lige i munden. Rapsen er høstet, og næste afgrøde skal sås, men når udledningskvoten er ukendt, så svarer det til at lave markplan med bind for øjnene, fordi Claus Fenger, som alle andre landbrugere, ikke kender sin udledningskvote.
Udledningskvoten bliver til på baggrund af udledningsgrænser og definerer, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene.
SGAV har lavet en film på lidt mere end 8 minutter, der forklarer sammenhængen. Den finder du her.
Ifølge SGAV er forventningen, at de endelige udledningsgrænser bliver offentliggjort i september 2026. De endelige udledningsgrænser for 2027 fastsættes på baggrund af opdaterede beregninger frem mod reguleringen i 2027.
Med andre ord aner Claus Fenger ikke, hvor meget kvælstof han må udlede, og hvilke afgrøder han derfor kan dyrke.
– Vi har lavet en plan for to år siden, at efter rapsmarken skulle der etableres hvede. Det skulle vi have været i gang med at forberede nu. Grundet ny kvælstofregulering så ved vi simpelthen ikke, hvad vi skal gøre, siger han.
Han tager nu en beslutning på et tvivlsomt grundlag, og først når kvælstofkvoten kommer senere på året, får han svaret på, om det var et hensigtsmæssigt valg i forhold til hans produktion og kvælstofkvote.
– Sådan havde jeg ikke troet, at det her land ville administrere et erhverv.
Vi mener
For uklare rammebetingelser
Det er fuldstændigt urimeligt, at rammebetingelserne for vores erhverv er så uklare og omskiftelige. Den nye kvælstofregulering skaber usikkerhed. Det er dybt frustrerende for den enkelte og for hele erhvervet.
Udskyd reguleringen
Vi burde kende vores kvælstofkvote, inden vi skal så. Da det ikke er tilfældet, burde den nye kvælstofregulering først træde til 1. januar 2028, så dyrkningen på marken og kvælstofreguleringen hang sammen.
Vi mangler en overgangsfase
Særlig produktionen af grovfoder ikke mindst majs bliver ramt af reguleringen. Det betyder, at vi skal fodre anderledes i staldene, hvor majs kan bliver erstattet af eksempelvis kløvergræs. Vi har arbejder imidlertid med levende dyr, derfor er det en kompliceret proces, og derfor har vi brug for en overgangsfase, så vi kan til passe fodringen.
For lavt vidensniveau
Landbruget har altid været styret af årstider. Om sommeren blev der høstet, og bagefter blev der sået. Det er uacceptabelt, at Christiansborg ikke tager så fundamentale forudsætninger med i deres overvejelser, når de laver ny regulering. Det er blot et eksempel på, hvordan vidensniveauet og den faglige forståelse er for lav.
Flere skal vide mere
Det er afgørende, at endnu flere uden for erhvervet forstår disse grundlæggende sammenhænge. I foreningen gør vi opmærksomme på de frustrerende skævheder blandt de lokale treparter.
Treparten er stadig vejen frem
Trods frustrationerne skal vi i fællesskab arbejde for at realisere projekterne i de lokale treparter. Kun på den måde kan vi afbøde effekten af den nye kvælstofregulering.