Claus Fenger er stærk utilfreds med den nye kvælstofregulering
04. juni
Af Jacob Svendsen
Claus Fenger og hans planteavlsrådgiver skal holde tungen lige i munden. Rapsen er høstet, og næste afgrøde skal sås, men når udledningskvoten er ukendt, så svarer det til at lave markplan med bind for øjnene, fordi Claus Fenger, som alle andre landbrugere, ikke kender sin udledningskvote.
Udledningskvoten bliver til på baggrund af udledningsgrænser og definerer, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene.
SGAV har lavet en film på lidt mere end 8 minutter, der forklarer sammenhængen. Den finder du her.
Ifølge SGAV er forventningen, at de endelige udledningsgrænser bliver offentliggjort i september 2026. De endelige udledningsgrænser for 2027 fastsættes på baggrund af opdaterede beregninger frem mod reguleringen i 2027.
Med andre ord aner Claus Fenger ikke, hvor meget kvælstof han må udlede, og hvilke afgrøder han derfor kan dyrke.
– Vi har lavet en plan for to år siden, at efter rapsmarken skulle der etableres hvede. Det skulle vi have været i gang med at forberede nu. Grundet ny kvælstofregulering så ved vi simpelthen ikke, hvad vi skal gøre, siger han.
Han tager nu en beslutning på et tvivlsomt grundlag, og først når kvælstofkvoten kommer senere på året, får han svaret på, om det var et hensigtsmæssigt valg i forhold til hans produktion og kvælstofkvote.
– Sådan havde jeg ikke troet, at det her land ville administrere et erhverv.
Landboforeningen Odder-Skanderborg savner ordentlighed i den nye kvælstofregulering
For uklare rammebetingelser
Det er fuldstændigt urimeligt, at rammebetingelserne for vores erhverv er så uklare og omskiftelige. Den nye kvælstofregulering skaber usikkerhed. Det er dybt frustrerende for den enkelte og for hele erhvervet.
Udskyd reguleringen
Vi burde kende vores kvælstofkvote, inden vi skal så. Da det ikke er tilfældet, burde den nye kvælstofregulering først træde til 1. januar 2028, så dyrkningen på marken og kvælstofreguleringen hang sammen.
Tidsplanen skal genovervejes
Reguleringen bør først gælde fra dyrkningsåret 2027 som forudsat i trepartsaftalen. I forbindelse med den politiske udmøntning af trepartsaftalen er det besluttet at ændre opgørelsesperioden for reguleringen, så den ikke længere følger dyrkningssæsonen (planperiode fra 1. august til 31. juli) men i stedet er baseret på kalenderår.
Udover en unødig bureaukratisk tilpasning har det samtidig den væsentlige konsekvens – og i modstrid til det aftalte i trepartsaftalen – at den reelle start for den nye regulering bliver fremrykket fra 2027 til efter høst 2026. Landbrugerne skal derfor træffe afgørende driftsmæssige beslutninger nu – uden at kende hverken udledningskvoter eller kompensation. Ikrafttrædelsen bør ændres til 1. august 2027, så reguleringen igen følger dyrkningssæsonen, hvilket giver landmændene mulighed for at tilpasse sig på et oplyst grundlag.
Vi mangler en overgangsfase
Særlig produktionen af grovfoder ikke mindst majs bliver ramt af reguleringen. Det betyder, at vi skal fodre anderledes i staldene, hvor majs kan bliver erstattet af eksempelvis kløvergræs. Vi har arbejder imidlertid med levende dyr, derfor er det en kompliceret proces, og derfor har vi brug for en overgangsfase, så vi kan til passe fodringen.
For lavt vidensniveau
Landbruget har altid været styret af årstider. Om sommeren blev der høstet, og bagefter blev der sået. Det er uacceptabelt, at Christiansborg ikke tager så fundamentale forudsætninger med i deres overvejelser, når de laver ny regulering. Det er blot et eksempel på, hvordan vidensniveauet og den faglige forståelse for landbrugserhvervet er for lav.
Flere skal vide mere
Det er afgørende, at endnu flere uden for erhvervet forstår disse grundlæggende sammenhænge. I foreningen gør vi opmærksomme på de frustrerende skævheder blandt de lokale treparter.
Treparten er stadig vejen frem
Trods frustrationerne skal vi i fællesskab arbejde for at realisere projekterne i de lokale treparter. Kun på den måde kan vi afbøde effekten af den nye kvælstofregulering.