svar på nogle af dine spørgsmål
Mange har ventet længe på den nye kvælstofaftale, så vi kendte vores rammer. Nu er den kommet, men det gælder om at holde tungen lige i munden – og der er stadig mange ubekendte. Vi har forsøgt at samle nogle af de vigtigste pointer her på siden, så du bliver klædt på til den nye kvælstofregulering.
Inden vi for alvor dykker ned i aftalen om den nye kvælstofregulering, kommer her nogle begreber, der er gode at have styr på:
Det er en model, hvor kvælstofkvoterne i et vandopland bliver fordelt solidarisk, så landbrugere med arealer, der udleder meget kvælstof, får flere kvoter end landbrugere, der ikke udleder meget. Det vil sige at ingen landbrugere kommer til at bære en større del af byrden end andre.
Det er den model, Landbrug & Fødevarer samt os i Velas-foreningerne har argumenteret for:
Reguleringen på bedrifterne er eksempelvis baseret på de såkaldte retentionskort. Kortene er forbundet med stor usikkerhed og naturgivne forhold, som den enkelte landmænd ingen indflydelse har på. Herunder jordens evne til at tilbageholde kvælstof. Derfor er holdningen, at reguleringen bliver bestemt ud fra et mangelfuldt grundlag.
Den flade model fordeler lige mange kvoter til alle landmænd i et vandopland. Den model rammer landmænd med meget udledende jorde hårdt, men giver også største incitament til at udtage jord.
kilde: Altinget
Det har SEGES Innovation beskrevet ganske godt:
“For de kystvandoplande, der har de største krav til kvælstofreduktioner, er der politisk fastsat en grænse for, hvor lille oplandskvoten kan blive. Det kaldes ’braklægningspunktet’. Oplandskvoten ved braklægningspunktet beregnes som den samlede kvælstofudledning til kyst, hvis der dyrkes vårbyg med efterafgrøde i alle marker i kystvandoplandet.
Braklægningspunktet fastsætter oplandskvoten i de kystvandopland, der er hårdest ramt af kvælstofkrav, men det fastsætter ikke størrelsen af kvoten på kvælstofudledning til kyst, der tildeles den enkelte bedrift.”
Kilde: SEGES Innovation
Før den nye kvælstofregulering, havde reguleringen ikke fokus på, hvor meget kvælstof fra den enkelte bedrift, der ender i vandmiljøet. Det skal den nye reguleringen ændre.
I den nye aftale er det stadig fastsat, hvor meget kvælstof de enkelte kystvandoplande kan tåle (dem er der forresten 108 af i Danmark)
I en nye aftale bliver der fastsat en specifik grænse for, hvor meget den enkelte bedrift må udlede.
Det er det, der hedder en udledningskvote.
Udledningskvoten afhænger blandt af, hvor stor bedriftens markareal er.
1. Politikerne har valgt en hybridmodel
Politikerne har valgt en hybridmodel, der består af 75 procent VISA-model og 25 procent FLAD-model i kystoplande, der er udpeget som særligt udfordrede. I de øvrige kystoplande er kvoterne baseret på en ren VISA-model.
2. Aftalen får allerede betydning på markerne fra 2026
Aftalen får allerede betydning på markerne fra 2026, hvor landbrugerne efter høst skal så afgrøder, der lever op til de nye krav. Den nye aftale træder således i kraft allerede 1. januar 2027.
3. Det er slut med brakkravet
Med den nye kvælstofaftale er det besluttet, at kravet om 4 procents brak forsvinder. Det udfases fra 2027.
Det er endnu ikke endeligt afklaret. Lidt luftigt kan man sige, at det er bedrifter i de områder, med de største krav om kvælstofreducering, der bliver reguleret efter hybrid-modellen – men vi følger op.
Der er ikke sat kroner og øre på, hvor meget du modtager i kompensation. Aftalen anerkender imidlertid, at der for den enkelte landbruger kan være omkostninger forbundet med den nye kvælstofaftale.
Det bliver kompenseret med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik.
Ifølge ministeriet for Grøn Trepart, bliver der i de første år givet et tillæg til “sårbare jorder, generel omstillingsstøtte til bl.a. opstart af kvotehandel og afsætning af husdyrgødning samt målrettet omstillingsstøtte til
kvægbedrifters meromkostninger til grovfoder.”
I aftalen står også at fra 2032 sættes et loft for kompensationen, som følger den forudsatte fremdrift i arealomlægningen til natur. Loftet bliver sænket gradvist frem mod 2035.
Her kan du læse mere om hvad ministeriet skriver om kompensationen og udfasningen af den.
Den kvælstofregulering, der er landet netop nu, udspringer af ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” fra oktober 2021.
I den blev det fastlagt, at landbruget skulle reducere sin udledning af kvælstof til vandmiljøet med cirka 10.800 ton inden 2027.
Samtidig blev man enig om, at man skulle lave en mere præcis regulering, vurdere den kollektive indsats samt tage et kig på aftalen igen i 2023/24. Det vil sige længe inden verden havde hørt om Grøn Trepart.
Det er baggrunden for, at der kommet en ny reguleringsmodel nu, selvom vi er midt i vores arbejde med treparten.
Find mere viden
SEGES Innovation har lavet flere gode webinarer, hvor de forklarer mere om den nye kvælstofregulering. Du finder et par af dem herunder.
