Vi mistede en generation af landmænd under finanskrisen, hvor de yngre ikke havde økonomisk mulighed for at komme i gang.

Nu risikerer vi at miste endnu en generation. Og det er min generation. Den generation Danmark har brug for, hvis vi fortsat skal være et fødevareproducerende land.

Vi var 21 i min klasse på landbrugsskolen, 4 af os er stadig landmænd, resten har forladt erhvervet.

PAUSE

Jeg er født ind i landbruget. Opvokset på en mælkeproduktion mellem Egtved og Vejen.

Min far elskede at være landmand, men fra finanskrisen til 2022 mistede han lysten. Jeg købte ikke gården, fordi jeg politisk ikke kunne se mig have dyr i Danmark.

Jeg har ikke opgivet drømmen som planteavler men det er nødvendigt med anden kapital i ryggen og på selskabsform. Men lige nu tør jeg ikke tage springet med usikkerhed fra Grøn trepart, kvælstofregulering, vandplaner, jordpriser.

Når jeg spørger min far og chef om tiden, da de blev selvstændige, fortæller de, at markedet var jævnt, men ringe. De havde lavere og mere stabile udgifter, i en meget mindre volatil verden både økonomisk og politisk.

En kæmpe mangel i treparten er dialogen med os unge landmænd. Hvor er vi i den grønne trepart? Hvorfor er der ikke flere unge med inde i maskinrummet? Inviter os ind i samtalen. Vi er fremtiden, og hvis I vil beholde os, skal I involvere os.

Jeg følte håb for nogle år siden, da landbrugsaftalen blev indgået, vi blev lovet produktionsvilkår vi kunne investere ind i og en plan for vores erhverv. Men nu står vi her, med alt kastet op i luften og intet er som vi blev lovet. Jeg har som ung ikke brug for specielle vilkår fordi jeg er ung. Men jeg har brug for at politikkerne forstår at vi unge ikke kan investere ind i den usikkerhed i skaber.

Jeg håber ikke, at erhvervet, jeg holder af, mister endnu en generation. Stemningen blandt os, der færdes i landbruget unge som gamle, går i en helt forkert retning, fordi mange er ved at være trætte af at kæmpe med at retfærdiggøre vores eksistens.

Vi er stadig unge, der gerne vil producere fødevarer, men vi forsvinder hurtigere end nogensinde før.

Hvis vi ikke skal forsvinde, tal med os. Jeppe Bruus og Jacob Jensen, mine unge kollegaer og jeg kommer gerne til et møde.

Tak.