Og det ”men” forstår vi slet ikke.

For vi er faktisk mere enige i målet, end mange tror. Det er vejen derhen, vi problematiserer.

For statsministeren har ret, når hun siger: ”Der er noget galt, når vores fjorde er fyldt med fedtemøg.”

Selvfølgeligt er der det. Det vil vi også gerne gøre noget ved. Det gør vi eksempelvis i treparten Horsens Fjord, hvor vi i samarbejde med kommunerne arbejder for netop det. Trods talrige benspænd fra Christiansborg (hvis du er interesseret i det arbejde, så følg os løbende her på Facebook).

I sin tale siger statsministeren, at ”det ikke var let” at indgå den grønne trepart.

Nej, det var ikke let. Men det var den letteste del. Den svære del er at skabe forandringerne ude i landskabet. Herude hos, hvor landbrugere helt frivilligt skal forringe deres egne vilkår ved at omlægge jord, der har været dyrket i generationer.

Vi er enige i, at landbruget skal omstille sig og producere det samme og gerne mere, men med et mindre aftryk. Vi insisterer på, at der skal være en helt anden respekt omkring dem, der skal gøre det.

Verbalt bliver der slået løs på landbrugerne, fordi de bliver brugt i et politisk spil.

Samtidig laver man lovgivning – fx L5 – der sætter røde streger over alle de gode grunde, landmændene ellers havde til at indgå i omstillingen. For at lukke og slukke sin bedrift er altså ikke det samme som at omstille.

”Men vi skal finde vores vej gennem det. Sammen. For landdistrikternes skyld. For landbrugets skyld. Og for vores børn og børnebørns skyld.”

Siger statsministeren også. Det er vi også helt enige i. Det er imidlertid ingen sag at bruge store flotte ord fra en talerstol. I hvert fald ikke i forhold til den opgave, som vi er i gang med at løse.

”Den opgave” er i virkeligheden en forkert formulering.

For de ting, vi skal løse, er ikke bare mange, de er også enormt komplekse. Faktisk så komplekse, at politikerne har tabt overblikket over konsekvenserne. Det kan vi godt forstå:

Vi skal beskytte grundvandet – men kortlægningen er ikke færdig.

Vi skal have mere natur – men biodiversitetsloven er ikke lavet – det samme gælder skov.

Vi skal finde ud af, hvordan vi i praksis får omlagt jorden, men der mangler ansatte i kommunerne, og man gør alt, hvad man kan, for at tvinge landbrugerne til at holde på jorden. Det giver ingen mening!

Vi skal have mere dyrevelfærd i staldene, men vi må ikke bygge stalde, der giver mere plads.

Vi afventer ny landbrugspolitik fra EU.

Og vi kunne blive ved.

Derfor, kære statsminister, hvis regeringen kunne bruge lidt mindre tid på flotte ord og lidt mere tid på at være med til at skabe den forandring, vi egentlig gerne ser, og som blev aftalt i den oprindelige trepart, så vil det blive værdsat.

For helt ærlig. De landmænd, du ”nærer en næsegrus beundring for”, er ved at blive presset langt ned under gulvbrædderne.