Skip to content

Socialt ansvar

Fint besøg:
Mathias foretrak køerne og Mads stjal opmærksomheden, da statsministeren gæstede Odder

Mathias foretrak køerne og Mads stjal opmærksomheden, da statsministeren gæstede Odder

Foto: Statsministeren fortæller om mesterlæreordningen

18. november

Af Jacob Svendsen 

 

Naturligvis er der en duft af valgkamp i luften, da bussen med portrætter af statsministeren og undervisningsministeren svinger ind til virksomheden CarPeople på Ballevej i Odder.

Her venter borgmester Lone Jakobi, Mads Johansen der er indehaver af virksomheden, unge der er i mesterlæreordning, deres forældre og andet godt folk fra byen. Claus Fenger er der også. Han har nemlig også en ung i mesterlære.

Mathias hedder han. Al virakken og kameraerne var imidlertid ikke noget for den unge mand, så han ville hellere blive i stalden frem for at møde statsministeren. Det kunne statsministeren godt forstå, men mere om statsministeren senere.
Også undervisningsministeren var med på besøget.

En god snak

Undervejs fik Claus Fenger mulighed for at vende mesterlæreordningen og hvad landbruget kan tilbyde med netop undervisningsministeren.

– Vi talte om mesterlæreordningen og om, at det er noget, vi har gjort i landbruget i mange år. Hos os på Vejlskovgaard har vi altid haft skoleelever eller andre, der har stået i udfordrende situationer i deres liv, som har arbejdet i stalden. Vi har også altid haft skolepraktikanter, der har været i kortere eller længere forløb, siger Claus Fenger og tilføjer:

– Nu er der kommet en ordning for det og nogle rammer. Det synes jeg er godt, fordi det også betyder, at der er kommet nogle definerede krav om, hvad de unge skal have ud af deres forløb.

Statsministeren er enig
At landbruget og opgaverne i stalden er oplagte at tænke ind i indsatser for folk, der har brug for en alternativ indgang til arbejdsmarkedet, er statsministeren enig i.

– Der er højt til loftet, og der er nogle arbejdsopgaver, som virkelig er meningsfulde.

Se hele statsministerens kommentar herover.

Spærrede øjnene op

Statsministeren havde under besøget især fokus på de unge i mesterlære, som fortalte om deres erfaringer. Der var imidlertid en person, som også fik en hel del opmærksomhed. Det var indehaver af CarPeople, Mads Johansen.

Han var blevet far for under en uge siden og var egentlig på barsel – og klokken 12.10 viste han fortsat de to ministre rundt på virksomheden, til trods for at han klokken 13.00 skulle vies på Odder Rådhus. En information, der fik statsministeren til at spærre øjnene op.

Dette kan også interesse dig

Knap 200 lodsejere sagde ja-tak til invitation

Litervis af kaffe ventede. Småkagerne lå side om side, og…

Læs mere

Rørt landboformand roste Søren Søndergaard: 500 medlemmer stemte i med klapsalver

Medlemmer

Læs mere

© 2025 Østjysk Landboforening
Læs vores Privatlivs & Cookie Politik.

Back To Top
No results found...