64 procent af de samlede udledninger af kvælstof i Horsens Indre Fjord kommer fra landbrugsarealer. Regnvand og spildevand tilfører i alt cirka ti procent.
Det er en af konklusionerne i en netop udarbejdet rapport fra kystvandrådet for Horsens Fjord og Norsminde Fjorde.

For store mængder kvælstof fører til massiv algevækst; når de bliver nedbrudt, bliver der brugt ilt. Det kan føre til iltsvind.

– Rapporten understreger behovet for, at vi når i mål med arealomlægningen, hvis vi skal hjælpe livet på vej i fjorden. Mange af projekterne handler jo netop om at reducere udledningen af kvælstof, siger formand for Østjysk Landboforening og medlem af kystvandrådet Peter Mortensen.

Miljøfremmede stoffer påvirker også

Ifølge rapporten er kvælstof langt fra den eneste kilde, der presser fjorden.
Det samme gør de såkaldte miljøfremmede stoffer. Stofferne stammer blandt andet fra visse kemikalier, som med den nuværende teknologi til spildevandsrensning ikke kan fjernes.

– I landbruget skal vi bidrage til, at fjordene får det bedre. Men det må efterhånden være tydeligt for enhver, at der er brug for en indsats, hvor vi stiller skarpt på alle faktorer. Liv i fjorden handler ikke alene om landbrug – alle skal gøre en indsats, siger Peter Mortensen.

Finder lokale løsninger

De danske fjorde er ikke ens. Nogle er korte og brede, andre lange og smalle, ligesom dybden varierer. Derfor er der brug for at analysere og se på effekten af lokale indsatser og virkemidler. Noget af det, der bliver undersøgt, er, hvilken indflydelse dæmningen til Alrø har, lyder det i rapporten.

Noget andet det, der bliver undersøgt, er et potentielt nyt virkemiddel. Der er således lavet forsøgsprojekt bliver beskrevet.

”Sumpskovsfiltre som helhedsorienteret drænvirkemiddel”. Et projekt, som Henrik Kreutzfeldt har store forventninger til. Han er bestyrelsesmedlem i Landboforeningen Odder-Skanderborg og ligeledes medlem af kystvandrådet.

– Det er ret fantastisk, at vi skal se nærmere på sumpskovsfiltrene. Det kan betyde, at vi får flere virkemidler i vores værktøjskasse, siger han.

Stor begejstring

Henrik Kreutzfeldt forklarer, at en af styrkerne ved sumpskovsfiltre er, at de ikke har karakter af at være et ”teknisk anlæg”, og det øger muligheden for at få tilladelse til at etablere dem tæt på kysterne uden at komme i karambolage med eksempelvis strandbeskyttelseslinjen.

– Man formoder desuden, at sumpskovsfiltre har omtrent den samme effekt på reduktionen af kvælstof som et minivådområde. Samtidig er det muligt at få mere biodiversitet i et sumpskovsfilter, siger han.

Kystvandrådet blev oprettet i 2025, og rapporten er den første, som kystvandrådet har udgivet. Senere vil rådet komme med flere resultater fra analyser og flere anbefalinger.