Der mangler tempo, tryghed og troværdighed i N-reguleringen

Ole Larsen (formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg) og Peter Mortensen (formand for Østjysk Landboforening) har ikke andet end hovedrysten til overs for den fejl, som Aarhus Universitet har lavet i datagrundlaget for kvælstofreguleringen.

De to formænd ser de lokale treparter som det værktøj, der skal sikre, at kvælstofreduktionen sker via vådområder, minivådområder og andre kollektive virkemidler frem for regulering.

– Hele forudsætningen for, at treparten kan lykkes, er, at lodsejerne kan se sig selv i den. For mange har det længe været svært. Vi ønsker fremdrift og tempo, så vi kan koncentrere os om at producere fødevarer og bruge vores landmandsskab, siger Ole Larsen og tilføjer:

– Hvis lodsejerne skal være positive i forhold til projekterne, så kræver det, at der er gennemsigtighed i data, og at det faglige grundlag er på plads. Hvis ikke det er tilfældet, afføder det skepsis og enorm usikkerhed for den enkelte. Så bliver det svært helt at forstå meningen med den kæmpe omvæltning, vi har gang i. Det bliver man fra politisk hold simpelthen nødt til at have større respekt for.

Tiden er en faktor

Lokalt bliver der brugt masser af ressourcer på at sikre, at de lokale treparter bliver til projekter ude i landskabet. Tid er nemlig en væsentlig faktor, forklarer formændene. Det skyldes både hensyn til havmiljøet og landbrugernes produktionsvilkår.

–  Vi er drevet af, at vi hurtigst muligt får reduceret kvælstof gennem projekterne. Den regulering, vi bliver ramt af, er meget, meget alvorlig og arbejder på mange måder imod treparten. Det handler om, at vi hele tiden skal give lodsejerne incitament til at gå ind i projekterne og ikke det modsatte, hvis vi skal lykkes, siger Peter Mortensen.

Fejl sænker hastigheden

Fejl som den, Aarhus Universitet har lavet, skaber ikke kun usikkerhed og skader tilliden. Den betyder også, at processen bliver forsinket, fordi fejl skal rettes og udledningskvoter regnes om, mener formændene.

– I vores optik giver det derfor rigtig god mening, at vi udsætter reguleringen i eksempelvis et år. Det handler ikke om at trække tiden. Det handler om at få fundamentet helt på plads og arbejde fremad akkurat med den hastighed, der sikrer, at vi ikke spænder ben for os selv undervejs. Det risikerer man, hvis man sprinter hovedløst frem, og så når man aldrig målstregen. En målstreg, der i øvrigt hele tiden bliver rykket, men det er en anden historie, siger Peter Mortensen.

Ole Larsen er enig:

– Landmændene er klar og har været det længe, men med alle de alvorlige usikkerheder vi står med lige nu, hvor vi er godt i gang med vækstsæson 2027, gør at det eneste anstændige og fornuftige er, at 2027 bliver betragtet som et forberedelsesår, hvor ikke mindst myndighederne får mulighed for at få deres fundament på plads. Det kan ikke være for meget at forlange.