Grøn Trepart

Snart skal de medlemmerne i de lokale treparter igen se hinanden i øjnene. I treparten Horsens Fjord er der eksempelvis møde 20. februar. Formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Ole Larsen, kommer i den forbindelse med en løftet pegefinger.

I ”Den politiske Kandestøber” af Holberg tror Herman von Bremen, at han vil være en fremragende borgmester, fordi han elsker at snakke politik. Han får jobbet, men falder igennem og udbryder til sidst: Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre.
Jeg er fristet af at omskrive citatet til: Et er en omlægningsplan at forstå – et andet er et projekt at udføre.

Hvorfor?
Fordi mens 2025 i de lokale treparter gik med at finde potentialer og udpege projekter, der teoretisk kan blive gennemført, så kommer 2026 til at gå med rent faktisk at komme i gang med projekterne og sikre, at potentialerne på diverse kort bliver til reelle forandringer i landskabet.

I Landboforeningen Odder-Skanderborg bakker vi fuldstændig op om Grøn Trepart. Vi synes også, at vi lokalt viser vejen. Vi forsøger at finde løsninger, og i vores optik er samarbejde den eneste vej frem.

Vi er ikke blinde

Vi er imidlertid ikke blinde over for, at vi står over for en stor opgave, der for alle involverede kræver den dybeste respekt for lodsejeren og ydmyghed. Tingene skal gå ordentligt til, for ellers risikerer vi, at teori aldrig udmønter sig i praksis. Lodsejerne bakker, og projekterne falder til jorden. Den jord, som det hele ellers handler om.

I foreningen er vi meget opmærksomme på, at lodsejerne trygt skal kunne indgå i projekterne. Vi samarbejder med forvaltningerne for netop at sikre ordentligheden. Uden ordentlighed ingen opbakning. Ingen opbakning ingen trepart.

Åbent sind

Samtidig vil vi endnu engang opfordre til, at man som lodsejer går åbensindet ind i forundersøgelserne. Man binder sig ikke til noget, fordi man er med i en forundersøgelse, man bliver kun klogere på, hvad planerne konkret er. Vi skal i den forbindelse huske på, at de kollektive virkemidler netop er vores bedste værktøj i forhold til at sikre de bedste muligheder for mindre regulering på markfladen.

Når alt det er sagt, så kan jeg ikke sige det tydeligt nok, at også vi i foreningen er dybt utilfredse med Christiansborgs tilgang til vores lokale arbejde. Landspolitisk mangler der realisme og en fornemmelse for, hvad markdrift er for en størrelse. Det skaber udfordringer, og her tænker jeg især på den vedtagne kvælstofregulering.
Den skaber en helt berettiget frustration i vores erhverv over, at vi ikke får arbejdsro til lokalt at arbejde videre med treparten og netop håndtere udfordringen med udledningen af kvælstof gennem de kollektive virkemidler.

Det duer eksempelvis ikke, at man som landbruger vågner op og opdager, at markplanen skal laves om, fordi der over natten er kommet et krav om efterafgrøder i vandoplandet til Randers Fjord. Eller at Miljøministeriet offentliggør en grundvandsanalyse, der skaber stor usikkerhed, for den sags skyld.

Arbejdsro

Lokalt har vi brug for arbejdsro, så vi kan få realiseret projekterne i omlægningsplanen, hvilket er det, jeg håber, 2026 kommer til at handle om. I Landboforeningen vil vi bevise, at vi trods landspolitiske vildfarelser kan arbejde sammen og i øjenhøjde med lodsejerne finde de løsninger, der skal til for at ruste vores erhverv til fremtiden.

I foreningen sørger vi i samarbejde med Landbrug & Fødevarer for, at dette budskab når frem til relevante politikere. Det gør vi også for politikernes egen skyld. For hvis man som beslutningstager ikke forstår den virkelighed og kontekst, man agerer i, så risikerer meget at ramle ned om ørerne på én, og man ender som Herman von Bremen. Det ønsker ingen.