Skip to content

Grøn Trepart

Omlægningsplaner er vedtaget:
Claus og Niels kommer løfter pegefingeren og kommer samtidig med opfordring

Mens 2025 handlede om at få lavet en plan for, hvilke arealer der skal lægges om, så kommer 2026 til at handle om at få projekterne sat i gang.

Foto: Claus Fenger (tv) og Niels Olesen

08. januar

Af Jacob Svendsen 

<p id=”tekst”>Mens 2025 handlede om at få lavet en plan for, hvilke arealer der skal lægges om, så kommer 2026 til at handle om at få projekterne sat i gang.
Sådan lyder beskeden fra Claus Fenger og Niels Olesen, der repræsenterer henholdsvis Landboforeningen Odder-Skanderborg og Østjysk Landboforening i Treparten Horsens Fjord.

– Det er positivt, at de forskellige byråd før jul principvedtog omlægningsplanen, siger Niels Olesen.

– Det markerer, at vi er kommet et skridt videre i arbejdet med treparten, tilføjer han.

Værdifuld viden

Både Niels Olesen og Claus Fenger understreger, at det er vigtigt, at der er kommet en omlægningsplan. De forudsiger imidlertid, at den del af arbejdet godt kan vise sig at være den letteste del.

– Det er sagt igen og igen: Lodsejerne er nøglen til at få det her til at lykkes. Som landmænd oplever man imidlertid lige nu, at Christiansborg ændrer præmisserne for vores arbejde. Kvælstofreguleringen er et eksempel. Vi skal passe på, at der ikke kommer for mange benspænd, advarer han og tilføjer:

– Her lokalt skal vi imidlertid gøre alt, hvad vi kan for, at projekterne bliver til virkelighed. Det er i alles interesse, tilføjer han.

Både Claus Fenger og Niels Olesen opfordrer derfor til, at man som minimum går positivt ind i forundersøgelserne. Her får man værdifuld viden om projekterne uden at binde sig til noget.

Foto: Horsens Fjord

Hedensted Kommune vedtog omlægningsplanen d. 18 december

– Selvom der venter meget arbejde endnu, vil jeg godt rose den store arbejdsindsats parterne har lagt, og den positive indstilling, som vi er blevet mødt med. Planen rummer et areal, der svarer til over 6500 fodboldbaner, så vi har været i dialog med mange lodsejere – og skal i dialog med endnu flere fremadrettet. For det er afgørende med klarhed og tryghed. Den enkelte lodsejer skal vide, hvad det indebærer, hvis man lægger jord til et projekt. Det bliver næste skridt i indsatsen, hvor vi selvfølgelig også er afhængige af, at der nationalt tages konkret stilling til, hvilke vilkår det kan ske under, udtaler borgmester i Hedensted Komune Ole Vind (V) i en pressemeddelelse.

Hedensted Kommune godkender omlægningsplan for klima og natur | Hedensted Kommune

Aarhus Kommune vedtog omlægningsplanen d.17. december

Horsens Kommune vedtog omlægningsplanen d.16 december

 – Arbejdet for et bedre vandmiljø og en rigere natur har været et vigtigt fokus i Horsens Kommune gennem mange år. Med Den Grønne Trepart løfter vi indsatsen i endnu større skala. Dialogen med lodsejerne bliver helt afgørende nu, hvor omlægningsplanerne skal omsættes til handling. I fællesskab skal vi skabe løsninger, der både tager hensyn til lokale forhold og gavner miljøet nu og for de næste mange generationer, siger borgmester Peter Sørensen (A)

Fra planlægning til handling: Omlægningsplanen skal nu føres ud i livet

 

Odder Kommune vedtog omlægningsplanen d.16 december.

– Det er jo en plan som lever op til de reduktionskrav i forhold til kvælstof, som vi har fået og som vi nu skal efterleve, og som jo ikke lige er realiseret i overmorgen. Men det er alligevel et rigtig godt afsæt for det videre arbejde for også at komme i mål, at der nu er en enighed hos alle parter om, hvad retningen er, lyder det fra borgmester Lone Jakobi (A) (20+) Facebook

Skanderborg Kommune vedtog omlægningsplanen d. 26. november

– Det er vigtigt, at omlægningen bliver forankret lokalt og bygger på frivillighed. Vi har stor respekt for lodsejernes rolle. Uden deres velvilje og samarbejde kan vi ikke lykkes. Heldigvis har vi indtil videre kun mødt en åbenhed og positiv nysgerrighed over for planerne, og vi glæder os til at tage fat på de konkrete projekter siger Claus Leick, formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget og kommunens repræsentant i Århus Bugt- og Horsens Fjord-samarbejderne til skanderborg.dk

Grøn Trepart: Byrådet godkender historisk plan

Dette kan også interesse dig

Ole Larsen om skærpet tone: – Det var virkeligt på sin plads

Konsulenterne river sig i håret og medlemmerne er frustrerede

Back To Top
No results found...