Claus Fenger: - Det giver altid et godt sus i maven

For knap et år siden afsagde Vestre Landsret dom i Beder-sagen.

En udløber af Beder-sagen er overtaksationsafgørelser, der fastsætter erstatningsniveauet for, hvordan man som lodsejer bliver kompenseret ved f.eks. en BNBO. ca. 60 procent af markedsværdien.

Her kunne historien egentlig slutte – som et klassisk eksempel på, at domstolene fortolker lovgivningen og taksationen fastsætter, hvordan erstatningen skal udmåles. Men desværre er historien en helt anden i Aarhus Kommune.

Sagen er, at I Aarhus Kommune vil både forsyning og kommune kun tilbyde det halve i erstatning til lodsejerne – rundt regnet 30 procent af jordprisen, som de i øvrigt vurderer betydelig lavere end markedsprisen.

Effekten af den tilgang ser vi tydeligt i antallet af frivillige aftaler med kommunen – eller mangel på samme. Faktisk har Aarhus Kommune kun landet 15 procent af aftalerne ved frivillige aftaler. Det er langt under, hvad nabokommunerne har præsteret.

Aarhus Kommune har derfor udsendt 59 påbud til lodsejerne. Sådan et har jeg også fået for 8,5 ha ud af en mark på 30 ha. Og her starter galskaben først for alvor.

I forbindelse med et kommende skovrejsningsprojekt i området blev marken vurderet at Naturstyrelsen, repræsentanter for Aarhus kommune samt et lodsejerudvalg til at være indeks 100 til 245.000 kr. Ha. Dette var i januar 2025. Nu – 10 måneder senenere – mener Aarhus Kommune kun at jorden er 200.00 kr. værd.

Som optakt til mødet have kommunens advokat 5 dage før mødet fremsendt yderlige anbringender til sagen på 17 tætskrevne sider plus 430 siders bilag.

Jeg har allieret mig med en konsulent fra Velas, som kender til Beder sagen, samt en Advokat. Selve taksationen møder med 3 mand.

Aarhus Kommune, derimod, stiller som modpart i sagen med 2 personer fra et advokatfirma, 1 person fra Niras, 2 personer fra Aarhus Vand og 6 personer, der som præsenterer sig som værende fra Aarhus Kommune. Så altså 11 mand stærkt.

Under selve mødet, som varede ca. 45 min, brugte kommunes rådgiver, Niras, det meste af tiden på at snakke jordens dyrknings værdi ned, som forklaring på den mindre vurdering. Dette kunne Velas Rådgiveren dog nemt pille fra hinanden.
Mens jeg afventer taksationskommissionens afgørelse, undrer jeg mig stadig over, hvor mange ressourcer en kommune som Aarhus bruger på helt principielt at modarbejde et erstatningsniveau, som en retslig instans allerede har slået fast.

Men hvad endnu værre er, så er jeg nervøs for, at sådan en overlegen tilgang til lodsejere i Aarhus kommune, kan få stor indflydelse på, hvordan man i den lokale Trepart Aarhus Bugt vil lykkedes med at få realiseret trepartens projekter.

Tak for ordet