Udledning

Ved indgangen til 2027 træder den nye kvælstofregulering i kraft, som er en udledningsbaseret markregulering. Med udledningsbaseret markregulering vil bedriften blive reguleret på baggrund af bedriftens udledning af kvælstof fra markarealet til bl.a. kystvandområder. Man går altså fra fokus på tildeling til udledning.

 

Hvad er en udledningsgrænse?

Udledningsgrænserne angiver, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene. Udledningsgrænserne danner grundlag for fastsættelsen af bedriftens samlede udledningskvote.

 

Hvorfor ændrer indsatsbehovet sig igen?

Vi ved det ikke endnu! Der mangler simpelthen en god, faglig forklaring!

Styrelsen skriver på deres hjemmeside, at de opdaterer beregningerne ud fra den nyeste data.

Vi mener… det faglige grundlag er alt, alt for usikkert til, at man kan regulere et helt erhverv efter det! Hvordan skal vi kunne stole på tal og opgørelser, når de svinger så meget?  

 

Kan man regne med de kort, og krav, der nu er kommet fra SGAV?

Styrelsen skriver på deres hjemmeside, at ”De endelige udledningsgrænser for 2027 forventes offentliggjort i september 2026. Derfor vil der være forskel på de foreløbige og endelige udledningsgrænser. Forskellene kan lokalt være store.”

Derefter fastsættes der årligt udledningsgrænser for de enkelte kystvandoplande, og det danner grundlag for den årlige fastsættelse af bedriftens udledningskvote.

Vi mener … det er helt ude af trit med den praktiske virkelighed at fastsætte reguleringskrav for det kommende år og sæson efter, at sæsonen er i gang. Vi vil gerne reducere kvælstof, men med de tidsfrister har vi ingen faglig mulighed for at gøre det.

 

Hvad betyder det for de lokale grønne treparter?

Det ved vi ikke med sikkerhed endnu. Men treparterne har lavet omlægningsplaner efter de tidligere og ”gamle” udledningsgrænser og reduktionskrav. For nogle treparter kan det betyde, at de har planlagt for mange indsatser i forhold til de nye krav. Og for andre kan det betyde, at de mangler indsatser. Det gælder fx treparten for Køge Bugt, der ikke tidligere havde indsatskrav, men som nu skal reducere udledningen.

Vi mener…. Der er en stor risiko for, at arbejdet i treparten har haft forkert fokus – i værste fald er det spildt arbejde! Vi risikerer et stort spil af god landbrugsjord, tid og penge, når indsatskravene svinger på den måde! Og det er umuligt for lodsejerne at indgå frivillige aftaler, når kravene kan svinge fra år til år – forvirringen er total.

 

Hvad betyder det for mig?

Udledningsgrænserne danner grundlag for bedriftens udledningskvote. Udledningskvoten fortæller, hvor stor den samlede kvælstofudledning fra bedriftens markarealer må være inden for reglerne i ny kvælstofregulering.

Udledningskvoten beregnes på baggrund af bedriftens markarealer og de udledningsgrænser, der gælder i de kystvandoplande, hvor markerne ligger.

Først fra september 2026 er de endelige udledningsgrænser fastsat.

Vi mener … det er komplet umuligt for landmanden at planlægge sin markdrift, når kravene først kommer i september – længe efter markplanlægning for den kommende sæson!

 

I hvilke områder er der sket store ændringer?

Kravene reduceres:

Sjælland

• Isefjord – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Kalundborg Fjord – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Stege Bugt – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Kattegat, Nordsjælland – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering

 

• Skælskør Fjord og Nor – Fra braklægningspunkt til mindre hård regulering
• Basnæs Nor – Fra braklægningspunkt til mindre hård regulering
• Sejerø Bugt – Mindre regulering
• Dybsø Fjord – Mindre regulering
• Karrebæk Fjord – Mindre regulering
• Grønsund – Mindre regulering

Lolland-Falster

• Rødsand-Bredningen – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Nakskov – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering

Fyn

• Kerteminde Fjord – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Kertinge Nor – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Storebælt, NV – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Nordlige Lillebælt – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering
• Odense Fjord, ydre – Mindre regulering
• Nærå Strand – Mindre regulering

Samsø

• Stavns Fjord – Fra braklægningspunkt til ingen eller næsten ingen regulering

Jylland

• Ebeltoft Vig – Fra braklægningspunkt til mindre hård regulering
• Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav – Mindre regulering
• Djursland Øst – Mindre regulering
• Knebel Vig – Mindre regulering
• Hevring Bugt – Mindre regulering

 

Fra ingen krav til krav om N-reduktion:

• Køge Bugt – Meget hårdere regulering – til braklægningspunktet
• Fakse Bugt – Meget hårdere regulering – til braklægningspunktet
• Bornholm – Meget hårdere regulering – til braklægningspunktet
• Vejle Fjord, ydre – Til braklægningspunktet
• Vejle Fjord, indre – Til braklægningspunktet
• Norsminde Fjord – Til braklægningspunktet
• Randers Fjord – Hårdere regulering
• Storebælt, SV. – Hårdere regulering

Læs mere:

L&F om ny prognose for kvælstofreduktioner

Foreløbige udledningsgrænser – SGAV

Udledningsgrænser for kvælstof – SGAV