Skip to content
Så kom kvælstofaftalen:
Landboformand savner svar, lufter frustration, men kigger fremad

Den nye kvælstofaftale rejser en række spørgsmål. Blandt andet hvilke bedrifter, der skal reguleres efter hvilken model.

Foto: Den nye kvælstofaftale gør det ikke lettere at lave markplan

11. december

Af Jacob Svendsen 

To modeller er således i spil, alt efter hvilket vandopland man tilhører. Enten bliver man reguleret efter en ren VISA-model, eller også bliver man reguleret efter en hybridmodel. Det betyder, at modellen består af 75 procent VISA-model og 25 procent flad model.

 

Hvis du ikke er knivskarp i begreberne, så tjek denne guide til kvælstofaftalen ud.

 

Uklarhed
Hvilken model medlemmerne af Østjysk Landboforening bliver reguleret efter, står ikke klart endnu.

– Vi ved endnu ikke, hvordan vi bliver reguleret. Vi ved heller ikke, hvornår det bliver besluttet, siger formand i Østjysk Landboforening Peter Mortensen og beder samtidig medlemmerne huske, at revurderingen af kvælstofaftalen blev bestem længe inden treparten kom til.

– Man skal huske på, at den nye kvælstofaftale ikke skyldes treparten, men kvælstofaftalen fra 2021, siger han.

Forstår utilfredshed

Skulle medlemmer bliver reguleret efter hybridmodelen, så forstår formanden, hvis man ikke just er begejstret.

– Det betyder, at retentionskortet kommer til at være med til at definere, hvordan vi bliver reguleret. Det er frustrerende. GEUS (myndigheden bag retentionskortet, red.) understreger selv, at det ikke er en facitliste, men et støtteværktøj, siger Peter Mortensen.

Man skal huske på, at den nye kvælstofaftale ikke skyldes treparten, men kvælstofaftalen fra 2021.

Peter Mortensen, formand Østjysk Landboforening

Trukket i arbejdstøjet

Formanden understreger samtidig, at landbrugerne kan skubbe politikerne væk fra førersædet og selv bestemme, hvor de vil ende. Destination mindre regulering på markfladen er nemlig inden for rækkevidde.
Vejen derhen hedder kollektive virkemidler.

– Vi kan ikke understrege nok, at vi på sigt kan undgå kvælstofreguleringen, hvis vi når i mål med at reducere udledningen gennem de kollektive virkemidler. Derfor skal vi alle bidrage til, at det sker, siger Peter Mortensen og tilføjer, at med det indsatskrav, der er til Horsens Fjord, så er det bestemt realistisk at nå i mål.

– Jeg vil gerne understrege, at vi i foreningen for længst er trukket i arbejdstøjet og understøtter arbejdet alt det, vi kan. I samarbejde med især Horsens og Hedensted Kommuner har vi fokus på, hvordan vi eksempelvis kan sikre smidig sagsbehandling, slår han fast.

Kontakt os

Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

T: 2518 5693

M: info@olf.dk

Vigtige sider
Følg os

© 2026 Østjysk Landboforening
Læs vores Privatlivs & Cookie Politik.

Back To Top
No results found...