Kom til dyrskue ved ikoniske røde stalde

Masser af traditioner
Siden 1861 er gode yvere og stærke lemmer blevet beundret til Horsens Dyrskue. I dag er dyrskuet imidlertid meget mere end flotte køer og heste, hvilket de flere tusinde besøgende, der hvert år kigger forbi, kan bevidne.
Naturligvis byder det traditionsrige dyrskue også i år gæsterne indenfor til et par dage med store maskiner, landbrugsdyr, konkurrencer og underholdning for store og små, når land og by samles til en kæmpe fest.
Ligesom sidste år har Østjydsk Familielandbrug sin egen stand med forskellige aktiviteter til dyrskuet.
Østjysk Landboforening står igen bag det store legeområde med halmborg, kalve, kyllinger, pedaltraktorer og sandkasse, ligesom foreningen er med til at arrangere dyrskuet.
Der er med andre ord lagt op til en dag med masser af familie og godt landmandsskab.
Find mere information her

