Til seneste møde i treparten Horsens Fjord var der flere ting, der gav panderynker. Der blev imidlertid også set fremad.

Fredag var der således møde i den lokale trepart Horsens Fjord, hvor Claus Fenger, Landboforeningen Odder-Skanderborg, samt Niels Olesen, Østjysk Landboforening, deltog.

– På mødet var der især fokus på, hvordan man sikrer fremdriften i arbejdet med projekterne, og hvilke muligheder der er for at få mest mulig natur i projekterne, når eksempelvis lavbundsjord bliver mere våd, siger Niels Olesen og forklarer, at begge dele er i landbrugets interesse.

Vi skal også tage hensyn til fødevareproduktionen

De fleste projekter har nemlig fokus på kul og kvælstof. Det betyder dels en mindre CO₂-afgift. Dels er det netop projekter som minivådområder og vådområder, der skal sikre et mindre reguleringstryk på markfladen og dermed bedre muligheder for at dyrke jorden med udgangspunkt i godt landmandskab.

– I vores optik skal vi lægge et naturlag på de projekter, vi allerede er i gang med. Hele idéen med treparten er jo at løse flest mulige udfordringer på hver hektar. Vi skal kun omlægge den landbrugsjord, der er nødvendig, for vi har også en fødevareproduktion, vi skal tage hensyn til, siger Niels Olesen og tilføjer, at der i omlægningsplanen allerede er tegnet store naturområder ind, som der kan arbejdes med, når finansieringen er på plads.

Vi skal kun omlægge den landbrugsjord, der er nødvendig,
for vi har også en fødevareproduktion, vi skal tage hensyn til

Niels Olesen, næstformand i Østjysk Landboforening

Model skaber bøvl

Et andet punkt, der fyldte på mødet, var barrierer, der kan sænke eller forhindre realiseringen af projekter.

Noget af det, der har fyldt de seneste måneder, er den såkaldte trappemodel.

Senest den 22. april skulle man have søgt om ekstensivering for at hoppe op på første trin. Det er imidlertid stadig muligt at blive en del af modellen et par dage endnu, hvis man opfylder nogle kriterier.

Grundidéen med modellen er, at landbrugere skal have mulighed for at få talt effekten af projekter med, når regnestykket skal gøres op, og udledningskvoten beregnes – også selvom projekterne endnu ikke er realiseret.

– Sagen er imidlertid, at trappemodellen fra dag ét har været svær at gennemskue. Ikke kun for mig som landmand, men for alle i erhvervet, for kommunen, for interesseorganisationer – ja, også for SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, red.) selv, siger Claus Fenger.

Lille interesse

Han lægger ikke skjul på, at trappemodellen er et eksempel på, hvordan bureaukrati kan skabe støj i arbejdet med at føre projekterne ud i livet.

– Det er frustrerende at opleve, hvordan man skruer en ordning sammen, som bliver reelt ubrugelig, fordi det for den enkelte landmand og rådgiverne omkring bliver håbløst at gennemskue konsekvenserne af. Hvor man eksempelvis står i forhold til udledningskvote og harmoniarealer, har været umuligt at sige, siger han og fortsætter:

– Jeg har fuld forståelse for, at der er mange hensyn at tage, men de ordninger og så videre, der skal hjælpe omlægningen på vej, skal være mere gennemskuelige, brugbare og attraktive. Ellers får vi ikke lodsejerne med ombord. Vi har travlt, så lad os bruge tiden på at tage initiativer, der sætter skub i tingene, frem for at lave modeller, der skaber bøvl og forvirring.

I skrivende stund er der i øvrigt 30 marker på landsplan, som er meldt ind i trappemodellen. Forventningen er, at flere vil komme til, i takt med at deadline den 3. maj rykker tættere på.