Tre af vores bestyrelsesmedlemmer var på talerstolen.
Foto: Peter Mortensen på talerstolen
18. november
Af Jacob Svendsen
Østjysk Landboforening havde talere på talerstolen til delegeretmødet.
Herunder kan du læse deres taler.
Vi er ikke enige om alt, Søren og jeg.
Og her tænker jeg ikke på Søren fra Landbrug og Fødevarer.
Jeg tænker på Søren – min bror:
Min bror og jeg driver vores landbrug sammen – og vi ejer det sammen
Der er dage, hvor vi måske mest grynter til hinanden, når vi er i stalden. Det er helt ok. For vi har et fælles mål. Vi vil det bedste for vores landbrug, og vi får det til at fungere trods vores forskellige syn på stort og småt, fordi det er nødvendigt – og fordi vi trods alt er enige om det meste.
Lidt på samme måde er det med det samlede landbrugserhverv i Danmark.
Mange af os ser Grøn Trepart som en god og vigtig aftale, der kan være med til at bringe dansk landbrug derhen, hvor samfundet forventer, vi skal være, og hvor vi viser, at vi ønsker at tage reelt ansvar.
Ikke alle i erhvervet er helt enige i den betragtning. Det skal vi huske på. Ligesom vi skal huske på at ikke alle i dansk landbrug står bag Grøn Trepart, og som er klar til at kæmpe for den.
Landbrug & Fødevarer repræsenterer 62 procent af de dyrkede hektar herhjemme, og tallet er faldende. Dem, der ikke 100 procent deler Landbrug & Fødevarers vision for dansk landbrug, skal vi også kunne se i øjnene. Vi skal finde en vej, hvor vi – argument for argument, ord for ord – får dem med ombord.
Min opfordring til formandskabet er derfor – og jeg tænker, I er godt i gang – at spille en aktiv rolle, så flest mulige i dansk landbrug – også dem, der ikke er organiseret i Landbrug & Fødevarer – får en form for ejerskab til treparten. De skal ikke nødvendigvis knuselske den, men de skal være med til at få det til at fungere. Det er vigtig For vi har et fælles mål. Vi vil alle det bedste for dansk landbrug.
Det en stor og vigtig opgave, som vi sammen skal finde løsningen på både lokalt i L&F regi. Der er behov for samarbejde mellem Landbrug og Fødevarer og Bæredygtig landbrug i denne vigtige sag.
– Og hvem ved, måske kunne det være første skridt til, at flere forstår værdien i at være organiseret i en landboforening og i Landbrug & Fødevarer, og derfor melder sig ind?
Det har vi brug for – for det er en anden side af de faldende medlemstal. Vi mister ikke kun legitimitet. Vi mister også kroner og øre – og dermed den finansiering, vi skal bruge på at gøre en forskel.
Tilbage til det med den gode dialog internt i landbruget:
Når Søren, altså min bror, kan få det til at fungere hjemme på bedriften – så er jeg sikker på, at vi også kan på landsplan.
”Når landet kalder..”
– Det er temaet for årets delegeretmøde. Og landet kalder virkelig, på mange unge mennesker. – Der er igen i år rekord-optag på landbrugsuddannelserne.
Søren, tak til dig, for at du altid tager dig tid, til at gå i dialog med de unge elever, med Produktionsledere og med Agrarøkonomer
Og Martin, tak for dit stærke fokus på uddannelse og oplæring generelt, på landbrugsskolerne, og på de unges vilkår på lærepladserne.
Det var dog ikke meget, dette fyldte i beretningen. Men jeg sætter pris på, at (referer til hvad der blev nævnt i beretning?)
I Østjysk Landboforening, har vi et stærkt samarbejde med Bygholm Landbrugsskole, og i vores sekretariat, har vi fokus på alle områdets landbrugsskoler, og på elever og lærlinge:
- Vi er på uddannelsesmesser for folkeskoleelever; vi uddeler legater til landbrugselever; og vi arbejder på flere måder med at motivere talentmassen blandt de unge.
Men det er en kamp! – Igen i år, er der alt for få af de unge, der ser potentiale i at bygge videre på deres faglærte landbrugsuddannelse – det er for få, som vælger at blive Agrarøkonom.
De bedste er med her i dag. Jer er der brug for – men behovet er meget større…
Det faglige udvalg har lavet en undersøgelse, der viser, at jo længere de unge kommer i uddannelsessystemet, des større er sandsynligheden for:
- at de bliver i landbrugserhvervet efterfølgende,
- at de indgår i generationsskifter og virksomhedssamarbejder,
- og at de bliver fremtidens talenter og udlever det gode landmandsskab.
Skal vi ikke, i Landbrug & Fødevare forøge vores fokus på at få flere til at gå hele vejen og blive Agrarøkonomer?
Skal vi ikke gøre lidt mere for at optimere potentialet for fremtidens unge talenter?
Vi er, i Østjysk Landboforening, parat til at bidrage endnu mere – og meget gerne med forøget indsats via Landbrug og Fødevarer.
Tak for ordet – og god arbejdslyst
Solidaritet. Jeg vover pelsen og siger, at for mange her i salen, så smager ordet nok lidt for meget af et stykke med højbelagt, gammel, støvet fagforening og lidt for lidt af landbrug.
Derfor er ordet nok ikke det helt rigtige at bruge – men der er ord, der rimer på solidaritet. Det er sammenhængskraft og fællesskab. Og det er noget, der har gjort dansk landbrug stærkt.
Som ung landmand ser jeg mod fremtiden. Jeg kan godt finde håb i treparten. Den er med til at skabe forudsigelighed og give ro og økonomi til udvikling af landbruget. Jeg kan også finde ting, der bekymrer mig. Hvis prisen på landbrugsjord stiger, er det godt for dem, der har jord, og mindre godt for unge som mig, der håber på engang at kunne købe noget.
Og interesse for arealerne er der nok af. Mange også uden for landbruget står klar med projekter om VE-parker eller pengemænd, der vil lave natur – og så har vi ikke nævnt kvælstofreguleringen…
Håb finder jeg også, når jeg kigger tilbage i tiden.
Lige nu føler mange af os en modstand fra omverdenen mod landbruget.
Vi skal også huske at fokusere på de trusler, der er internt i landbruget. Det er eksempelvis en trussel, hvis vi ikke står sammen. Hvis for mange bedrifter bliver til store virksomheder, der har nok i sig selv. Hvis for mange vil noget forskelligt politisk.
Det er derfor, jeg kigger tilbage til dengang, andelstanken var udbredt, og interessen fælles, og landbrugerne i fællesskab lagde kimen til de selskaber, som vi alle kender – Arla for eksempel.
Min opfordring er derfor, at vi skal huske på at søge dialogen internt i landbruget – også med dem, vi ikke er helt enige med. For vi ønsker alle det samme: en stærk, dansk fødevareproduktion. Og vi skal turde at tænke på helheden. Et stærkt erhverv gavner også den enkelte – ligesom et svagt erhverv svækker alle.
Det er værd at huske på, og i en god sags tjeneste kan det være nødvendigt at gøre noget, der måske i første omgang kommer erhvervet som helhed til gode. Det er også ok.
Og det slår mig lige – det der med at tænke på helheden, er det ikke tæt på, hvad det vil sige at være solidarisk? Så måske kan vi genopfinde begrebet og hitte på en vending, der er mere spiselig. Mere os – for jeg tror, der er brug for, at vi finder en ny styrke, der kan hjælpe os ind i fremtiden. Akkurat som andelstanken gjorde for landbrugere før os.
Og lige en sidste om andelsbevægelsen: Den blev til kom til omtrent samtidig med telefonen og længe, længe før alle de medier, vi kender i dag. Det gav en fordel. Det var lidt mere bøvlet at skælde ud til hele kongeriget på én gang tilbage i slutningen af 1800-tallet. Måske blev uenigheder derfor løst i dialog frem for monologer på sociale medier og derved holdt internt?
Min opfordring til alle her i salen er at gøre det samme – tag nu snakken internt, så vi ikke risikerer at puste til splittelse, men i stedet tale os til rette – også med de landbrugere, der ikke er helt enige med os.
Det synes jeg, vi skal huske på, ikke mindst i en tid, hvor der er brug for at give treparten de bedste vilkår. For helt ærligt: Jeg har til gode at høre nogen komme med et bedre forslag. Fornægtelse er altså heller ingen strategi.