Skovrejsning er et virkemiddel i landbruget, der skal reducere kvælstofudledning og CO2, men er særligt effektivt som et eksternt virkemiddel for at opfylde nationale klimamål frem for et direkte landbrugstiltag. Skovrejsning kan bidrage til at forbedre vandmiljøet ved at optage næringsstoffer, øge biodiversiteten og binde CO2 fra atmosfæren. Aftale om et Grønt Danmark og de tilhørende vandområdeplaner sigter på at etablere store arealer til skovrejsning, der skal finansieres gennem tilskudsordninger.
Hvordan skovrejsning bruges som et virkemiddel:
Reduktion af kvælstof:
Ved at udtage landbrugsarealer fra produktion og plante skov, fjernes kvælstof, som ellers ville blive udvasket til vandmiljøet, hvilket forbedrer tilstanden i søer og vandløb.
CO2-fangst:
Træerne i de nye skove optager CO2 fra atmosfæren, hvilket bidrager til at reducere landbrugets samlede CO2-aftryk.
Fremme af biodiversitet:
Skove skaber nye levesteder for planter og dyr, hvilket forbedrer den samlede biodiversitet og natur.
Billigt og effektivt:
Skovrejsning regnes for at være et relativt billigt virkemiddel til at binde CO2 og reducere kvælstof i forhold til andre teknologier.