Minivådområder er i korte træk en sø opdelt i dybe og lavvandede zoner, der fungerer som effektive filtre i landskabet, som renser drænvandet for kvælstof og fosfor. Minivådområderne fungerer, ved at drænvandet leder over i åbne bassiner, hvor sedimentation (aflejring) primært fjerner fosfor, og mikrobielle processer omdanner kvælstoffet i drænvandet til frit kvælstof, som fordamper og bliver en del af det atmosfæriske kvælstof.
Hviklen effekt har minivådområder?
Minivådområder fjerner typisk 20-40 % af kvælstoffet og op til 50 % af fosforen fra drænvandet. Effekten afhænger blandt andet af koncentrationen af næringsstoffer i drænvandet og opholdstiden i minivådområdet.
Et minivådområde kan, udover at reducere kvælstofudvaskningen, øge variationen i agerlandet og skabe liv for planter, insekter, padder og smådyr og dermed styrke biodiversiteten og jagtmulighederne i nærområdet.
Minivådområder er et frivilligt, tilskudsberettiget kollektivt virkemiddel, der renser drænvand for kvælstof og fosfor før det ledes ud i vandmiljøet. De placeres ved dræn i kanten af marker for at opfange næringsstoffer og bidrager til at opfylde vandmiljøplaner og reducere krav om efterafgrøder, og der gives 100% i tilskud til etablering.