Flere oplægsholdere gav de fremmødte et indblik i to af de vigtigste dagsordener netop nu.

Jeg tror, jeg stiller mig herned, for I har gjort, som jeg gjorde, da jeg gik i folkeskolen, og sat jer ned bag i, lyder det lunt fra Martin Skøtt.

Han er fra foreningssekretariatet og sidder med i teknikergruppen bag treparten Horsens Fjord. Han har fulgt arbejdet i treparten tæt og skal netop til at give et indblik i, hvad treparten overordnet handler om.

Mange blandt de omtrent 70 fremmødte til arrangementet i Østjysk Landboforening trækker på smilebåndet. Hurtigt bliver det imidlertid alvor.

Kort forinden har formand Peter Mortensen budt velkommen, hurtigt introduceret aftenens emne og introduceret to begreber, der flittigt er blevet brugt i det landbrugspolitiske på det seneste. Det handler om modeller og om kvælstof.

– Der er noget, der hedder en flad model og en VISA-model. En flad model følger retentionskortene, mens VISA-modellen handler om, at vi tager et fælles ansvar, siger Peter Mortensen og tilføjer, at Landboforeningens holdning er, at VISA-modellen er at foretrække, fordi en kvælstofregulering, der er skruet uhensigtsmæssigt sammen, kan få stor betydning for enkelte landbrugere.

– Alt det hele skulle gerne ende med, at vi ikke får så meget markregulering. Jo bedre vi lykkes med det kollektive, jo bedre står vi i forbindelse med kvælstofreguleringen – for det er det, det skal handle om nu, tilføjer Peter Mortensen, inden Martin Skøtt tager de fremmødte med tilbage til dengang, ingen havde hørt om treparten, lokale treparter og alt det ind imellem.

Dengang Mikael Svarrer netop havde præsenteret sin rapport og forklaret, hvordan staten kunne kradse milliarder ind fra landbruget, som kunne blive brugt på at rejse skov. Det var dengang, en del af landbruget tænkte, at det måske var bedre at påvirke processen.

– Og når man alligevel skulle se på arealanvendelse, gav det mening at få kvælstoffet med. Oven i det kom den del, der vedrører skove, og fordi DN deltog i treparten, kom der også fokus på natur, siger Martin Skøtt og understreger, at der i treparten også er fokus på spildevand.

– Det besluttede man imidlertid at forholde sig til via spildevandsaftalen, slår han fast.

Et evighedskemikalie

Der er også en snert af skolestue, da Carsten Fabricius, afdelingsleder i SEGES, informerer om den nyeste udvikling inden for pesticider og forbud. Han fortæller om molekylerne, hvorfor PFAS bliver kaldt et evighedskemikalie, og hvorfor det giver så mange udfordringer.

– Det er så alt det, der ligger til grund for det forbud, vi har fået, siger han og understreger, at Landbrug & Fødevarer har bekæmpet et straksforbud og sikret, at der på mange produkter i stedet er kommet en udfasning.

En bombe

En af dem, der er mødt frem til arrangementet, er Mikael Skeldal, der sammen med sine tre søskende driver en mælkebedrift ved Brædstrup.

Han afvander primært til Randers Fjord, hvor indsatskravet i forhold til kvælstofudledningen er lille. Derfor er det ikke de lokale treparter, han er mest interesseret i at høre nærmere om – det er derimod oplægget om pesticider og forbud.

– Det er et sort problem, konstaterer han nøgternt og forklarer, at man hos Skeldal dyrker ca. 1700 ha med blandt andet raps.

– Og det bliver et sort problem, at vi ikke har de sprøjtemidler.

Hvad vil I gøre nu?

– Det ved jeg ikke. Det kom jo som en bombe lige her i sommer, så…