Skip to content
Læserbrev:
Formand lufter sin bekymring, utilfredshed og frustration

Foto: Peter Mortensen i samtale med udtagningskonsulenten

19. november

Af Jacob Svendsen 

Nedenstående er blevet sendt til udvalgte medier som læsebrev:

Der er et før og et efter den grønne trepart.

Før den grønne trepart handler om, at skiftende regeringer, landbruget, samfundet og industrien gjorde for lille en indsats for at give livet i havet gode vilkår.

Efter den grønne trepart handler om en anderledes vilje, forståelse og erkendelse af, at der skal gøres mere af alle.

Jeg kan ikke tale på hele landbrugets vegne.

Jeg kan tale på vegne af den landboforening, som jeg er formand for.

Og jeg kan tale på egne vegne som landmand, som mælkeproducent.

Siden den oprindelige trepartsaftale blev indgået i 2024, har jeg været klar.

Jeg vidste godt, at udledningen af kvælstof skulle reduceres. Jeg vidste godt, at der kom en ny reguleringsmodel i 2027. Jeg vidste godt, at jeg skulle tilpasse min produktion.

Derfor har både jeg selv og foreningen arbejdet aktivt for, at omlægningsplanen med alle de virkemidler, som netop skal reducere udledningen af kvælstof, bliver realiseret. Vi vidste, at vi ellers sandsynligvis ville stå over for hård regulering.

Der var imidlertid én ting, vi ikke kunne forudsige. Og som jeg knap havde fantasi til at forestille mig.

Det er det statslige myndighedskaos, som har gjort alle os, der er tæt på jorden og virkeligheden, fuldstændig rundtossede. Det gælder planteavlskonsulenter, det gælder projektmedarbejdere i kommunen. Det gælder alle, der arbejder med treparten.

Tag vandoplandet til Randers Fjord, som min bedrift tilhører.

  • Indsatskravet ændrer status over natten og ingen kan forklare hvorfor.
  • Der bliver lavet regnefejl hos Aarhus Universitet. Det skaber usikkerhed om grundlaget for reguleringen.
  • Kvælstofkvoterne, som jeg skal planlægge efter, ændrer sig hele tiden. Senest kom SGAV med nye kvoter for fjerde gang (og sikkert ikke sidste).
  • Politikerne haster lige nu kvælstofreguleringen igennem, fordi den er blevet fremrykket, så reguleringen følger kalenderåret og ikke dyrkningsåret.
  • De forskellige regnemaskiner kommer frem til forskellige resultater, på samme regnestykke når man skal lave markplan.

Eller tag Horsens Fjord, hvis vandopland nogle af mine kollegaer tilhører. Horsens Fjord er helt aktuelt ramt ekstra hårdt. Hvor en regnefejl har givet de fleste oplande lidt mere kvote, bliver Horsens Fjord helt uforståeligt yderligere sanktioneret.

Imens går tiden. Og mens man i ministerierne og SGAV altid kan holde endnu et møde, er der to parter, der betaler prisen.

Det gør livet i havet. Det gør bonden på land.

For jeg skal følge nogle regler, der hele tiden ændrer sig. Ellers får det hårde økonomiske konsekvenser. Men jeg kan kun så min majs én gang.

Det giver ondt i maven.

Tanken med treparten var netop, at vi skulle dyrke jorden, hvor det gav mening, og have natur, hvor det gav mening, og at vi alle skulle arbejde sammen for at lykkes med den opgave. I stedet står jeg nu her med en planteavlskonsulent, der ikke kan planlægge, hvad der skal sås hvor, fordi alting hele tiden ændrer sig.

Min opfordring er derfor lige så klar, som reguleringen er uklar: Vi skal have omlægningen tilbage på sporet og et stabilt grundlag at planlægge efter. Ellers risikerer vi at stå i vejen for det, vi vil opnå: en stærk fødevareproduktion, mere natur og et bedre havmiljø.

Kontakt os

Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

T: 2518 5693

M: info@olf.dk

Vigtige sider
Følg os

© 2026 Østjysk Landboforening
Læs vores Privatlivs & Cookie Politik.

Back To Top
No results found...