Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Var de gode, gamle dage nu helt så gode?

7. maj kl.18:30 - 20:30

Var de gode, gamle dage nu helt så gode? – det får du svar på

Landbruget har til alle tider været en spejling af samtiden – af kriser og muligheder, opture og nedture. Landbruget og vores fælles historie hænger sammen som en lynlås, og sådan er det stadig.

I dag har vi vores udfordringer. Generationerne før os havde deres. Og det er netop dem, det skal handle om, når vi besøger Hjortvang Museum i Tørring.

Her rejser vi tilbage i historien og bliver klogere på livet på landet fra år 1900 og frem.

  • Hvordan var det at være landmand, før verden oplevede Den Store Krig?
  • Hvordan var det at være landmand, da tyske tropper væltede over grænsen den morgen i 1940?
  • Hvordan var det at være landmand i fredstid?
  • Og hvordan var vilkårene for stuepigen og karlen?
  • Hvor meget jord havde en typisk bonde egentlig dengang?

Ligesom landbruget afspejler historien, spejler vi os i dag helt naturligt i dem, der dyrkede jorden før os. Det er blandt andet derfor, at denne dag bliver så interessant!

Så sæt kryds i kalenderen, deltag – og få masser af spændende viden og lidt at tænke over.

Foreningen er vært ved rundvisning afsluttende med kaffe og kage.

Der er plads til 30 deltagere til arrangementet, og pladserne bliver fordelt efter “først til mølle”.

Arrangementet er desuden primært for medlemmer af Østjydsk Familielandbrug. Medlemmer af andre foreninger kan komme på venteliste.

Af hensyn til forplejning bedes man tilmelde sig til Ib Carlsen SENEST d.1 maj på Tlf.:  40 76 24 15 gerne på sms.

Arrangør: Aktivitetsudvalget i Odder Ry Hammel Familielandbrug

Detaljer

  • Dato: 7. maj
  • Tidspunkt:
    18:30 - 20:30

Sted